Ritualer hjælper med at ordne verden
For vores stifter Naja May, der har antropologisk speciale i dansk begravelseskultur, udgør ritualer en essentiel del af selve kernen hos Unik Afsked.
Ritualer er ikke ”Hokus Pokus”. Ritualer fungerer til at skabe ligevægt, overgang fra en tilstand til en anden, og en ny forståelse for en situation.
Ritualer er vigtige, særlig i forbindelse med sorg og tab, som en slags håndtag vi kan gribe fat i, når det er svært. At deltage i ritualer fremmer fællesskabet, skaber fælleserfaring og en referenceramme at opleve og tale ud fra sammen; ritualer kan være med til at afhjælpe følelsen af ensomhed.
Vi arbejder målrettet på at invitere pårørende til at veksle praktiske opgaver til personlige ritualer hver gang det er relevant.
Ritualer
Gennem tiderne har begravelsesritualer været dybt indlejret i vores kultur og traditioner. I dag er vores kendskab til disse ritualer måske ikke så omfattende, men vi forbinder stadig begravelser i Danmark med taler og blomster.
Ikke desto mindre eksisterer der en række andre ritualer, som det kan være meningsfuldt at indføre i jeres specifikke afskedsceremoni. Disse ritualer kan give jer både indre fred og glæde i mange år fremover.
Ritualer udgør en afgørende del af Unik Afskeds fundament – faktisk begyndte det hele her for vores grundlægger, Naja Genet May. Hendes historie kan du også læse mere om her. En af vores særlige kendetegn er at inspirere pårørende til at transformere praktiske opgaver til personlige ritualer, hvor de efterladte kan deltage sammen.
Man kan i korte træk sige, at ritualer – altså faste måder at udføre bestemte handlinger på – giver struktur i tilværelsen. Ritualer fungerer nærmest som håndtag, som man kan holde fast i, når man som efterlevende skal håndtere det svære.
Vi har opdaget gennem mange års erfaring, at det er gavnligt for pårørende at være aktive deltagere fremfor passive tilskuere. Derfor er det afgørende at blive inviteret til at deltage aktivt og selv medvirke til at forme og udvikle nye traditioner og ritualer.
Disse kan nemt integreres i både traditionelle begravelsesceremonier og mere utraditionelle afskedsarrangementer.
Når vi deltager i meningsfulde handlinger sammen, skaber vi en fælles oplevelse. Dette giver os nye samtaleemner og en følelse af kontrol, selv når vi befinder os i en ukontrollerbar og uønsket situation.
Nedenfor finder du en kort beskrivelse af nogle af de ritualer, vi ofte anvender i samarbejde med pårørende.
At deltage i den sidste afsked med den, man har mistet
Nogle har gennemgået en langvarig sygdomsperiode og tilbragt tid iført hospitalsklæder med diverse slanger. Andre er pludselig og uventet gået bort, uden at man har haft mulighed for at sige en ordentlig farvel.
Når personen er afgået ved døden, bliver vedkommende ført til hospitalets kapel. Det kan have en gavnlig effekt for de nærmeste at se den afdøde iført sit eget tøj i kapellet, efter at personen er blevet klædt fint på og omhyggeligt lagt i kisten.
Dette genskaber mere af den genkendelige personlighed. Her har de pårørende mulighed for at medbringe breve eller små genstande, der minder dem kærligt om den afdøde.
Sammen kan vi tænde små lys, afspille den afdødes yndlingsmusik eller placere billeder på indersiden af kistelåget – en praksis, vi benyttede, da min kusine døde i en alder af blot 53 efter en lang sygdomsperiode. En person brugte ordet “terapeutisk” omkring disse rituelle handlinger.
Samtidig skaber det en særlig indre ro at se den afdøde i kisten. Man har en præcis idé om, hvordan personen ser ud og ligger, fordi man selv har bidraget til at klæde og vise kærlighed og omsorg.
Det virker ikke lige så overvældende at se kisten igen under en kirkeceremoni eller i kapellet, når man allerede har haft mulighed for at se den før, da man på en måde har “øvet sig”.
Det er ofte ikke de ting, man har gjort, som man fortryder, men derimod de ting, man ikke har fået gjort!
Jord med særlig betydning
Inden for den kristne kirketradition udgør jordpåkastelsesritualet en integreret del.
Her kaster præsten tre skovlfulde jord på kistelåget og udtaler ordene: “Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå.”
Dette ritual symboliserer det kristne løfte om opstandelse fra de døde. Ikke desto mindre er troen på opstandelse ikke fælles for alle.
For nogle er overbevisningen snarere, at vi fortsætter vores eksistens gennem kærligheden fra dem, vi efterlader.
Derfor har Naja Genet May introduceret en alternativ version af jordpåkastelsesritualet, som stadig markerer skiftet fra at være til stede fysisk i verden til at leve videre i erindringen hos vores nærmeste.
Dette alternativ bliver ofte benyttet i forbindelse med verdslige afskedsceremonier.
Vi opfordrer de pårørende til den afdøde til at foretage en “mindetur”, hvor jord indsamles fra de steder, der havde særlig betydning for afdøde.
Sommerhuset, stranden, skoven, fødestedet, eller endda en potteplante derhjemme – hvor som helst der bærer betydning. Denne jord, der har forbindelse til det levede liv, bliver kastet på kistelåget, mens følgende ord udtales:
“Gennem ord, tanker og kærlighed stammer du fra dine forældre. I ord, tanker og kærlighed skal du blive, da dine nærmeste vil fortsætte med at tale om dig, tænke på dig og elske dig for den person, du var, og de smukke spor, du har efterladt i verden. På denne måde vil du leve videre gennem ordene, tankerne og kærligheden.”
Selvfølgelig er det også en mulighed at indsamle jord med særlig betydning fra steder forbundet med det kristne jordpåkastelsesritual, hvis præsten accepterer det.
At puste rustvognen afsted
Når vi efter en ceremoni skal transportere kisten, opstår der ofte en følelsesmæssig stemning.
I disse øjeblikke kan det være til gavn for både børn og voksne, hvis børnene får en lille flaske med sæbevand, som de kan bruge til at blæse bedstemor farvel med sæbebobler.
Det giver dem noget at beskæftige sig med og noget at holde i hænderne i disse øjeblikke.
Ofte får det endda de voksne til at smile – og på den måde bliver det hele lidt lettere.
Tegninger på kisten
Det kan have en dyb betydning for både familie, venner og især børn at få chancen for at skrive ømme ord eller udsmykke kisten med små tegninger.
Dette udgør en legitim måde at komme tættere på den afdøde og skabe en forbindelse med vedkommende. Det fungerer samtidig som en sidste fysisk og synlig gestus.
Derfor observerer vi en stigende tendens til, at flere og flere vælger at udnytte denne mulighed før selve bisættelsen eller ceremonien begynder.
Nogle ønsker, at kisten skal prydes med personlige kendetegn eller hilsner. Andre ønsker en udsmykning af kisten, der går ud over de konventionelle blomster.
Dette er absolut også en mulighed, og vi står klar med inspiration fra den afdødes liv, således at det kan afspejles i en unik og særlig udsmykning.
Herunder kan du finde eksempler på forskellige alternativer til blomsterdekorationer.
En fest til at fejre livet
Judith var et fantastisk livsglad menneske.
Da hun skulle herfra, ønskede hun sig ikke en begravelse i traditionel forstand, men i stedet en livsfejringsfest.
Alle som var mødt op i farverigt tøj i Koncertkirken på Nørrebro fik en stjernekaster som blev tændt mens Judiths smukke sang blev spillet ud af højtalerne.
Kisten med æbler
Niels var netop blevet færdig med æblehøsten i haven- de var hans glæde og stolthed.
Hans datter ville hjælpe ham med at sætte stigen på plads i carporten, men Niels valgte at klare det selv.
Hvorpå han, uden varsel, faldt livløs om.
En pludselig, men også meget smuk og nænsom død, fik Niels.
Vi foreslog Niels´familie at der kunne være æbler i kistedekorationen, så Niels alligevel kunne få glæde af dem.
Så det fik han ♥
Et kistelåg med grafisk design
Her har familien valgt en grafisk udsmykning med symboler som billeder på et levet liv.
Cathy's kiste
Cathy havde i god tid planlagt alt omkring sin afsked ned i mindste detalje.
Efter hendes instrukser havde vi sat billeder fast på kisten fra hun var baby, barn, ung, fra hendes rejser, karneval, flyvetur i luftballon, til hun lå i sengen på hospitalet med dialyseapparatet for få måneder siden.
Og i stedet for blomster bad hun gæsterne om at donere beløb til Læger uden grænser.
Derfor skulle der heller ikke være blomster på kistelåget, men to fine figurer.
Zintas tæppe
Zintas særlige tæppe, og billedet af hesten Pegasus, som hendes mor syede til hende da hun var barn, har fulgt hende gennem hele livet.
Det har været vægtæppe, gulvtæppe, og dækker nu Zintas kiste som den fineste dekoration.